Foredrag med Arne Christensen
Kom til et spændende og inspirerende foredrag med Arne Christensen. Arne fortæller bla. om sin tur på ski til Sydpolen.
Det er gratis at deltage og alle er velkommen. Tilmelding nødvendig.
Torsdag den 4. december kl. 17-20. lokale 3.6 på 3. sal.
Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, Odense C.
Borgernes Hus er centralt placeret midt i Danmark, 50 m fra Odense Banegård og tæt på masser af parkeringspladser.
Lidt om Arne Christensen
Arne Christensen, 70 år og blind gennem 35 år på grund af retinitis pigmentosa, har haft idræt som en central del af sit liv. Han bor i Virum, er samlevende og har to voksne børn. Som uddannet socialrådgiver har han i 40 år arbejdet på Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor han har hjulpet mange nyblinde med at finde motivation gennem idræt og været et forbillede for både blinde og seende. Idrætten giver ham energi og overskud til at klare hverdagens udfordringer, og han motiveres af at sætte og nå mål. Hans største mål har været at løbe på ski til Sydpolen, og det lykkedes. Du kan læse mere om Arne på hans https://blindpioner.dk/wp/
I pausen
Der serveres en sandwich og en vand til medlemmer.
Det er muligt for ikke medlemmer at bestille en sandwich og en vand til 75 kr, dette gøres ved tilmelding.
Tilmelding sker ved at trykke her
Sidste frist er den 30. november.
Har du spørgsmål, skriv til kontakt@nedsatsyn.dk