Årsmøde 26. januar 2025

Årsmøde 2025 med efterfølgende rundvisning på Danmarks Jernbanemuseum
Alle medlemmer af Nedsatsyn.dk inviteres til Årsmøde søndag den 26. januar 2025. Det er gratis at deltage også for pårørende og ledsagere.

Årsmødet afholdes i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, Odense C.

Program for dagen:
Kl  10.45-11.00    Vi mødes ved indgangen og følges til mødelokalet
Kl  11.00-12.30    Årsmøde, valg m.m.
Kl  12.30-13.30    Frokost og hygge
Kl  13.30-14.00    Vi går i samlet flok til Danmarks Jernbanemuseum
Kl  14.00-15.00    Rundvisning
Kl  15.00-            Danmarks Jernbane Museum på egen hånd

Vi håber, du har lyst til at deltage i Årsmødet. Vi har brug for din opbakning, din mening og dine input. Dagsorden m.m. sendes direkte til alle deltagere cirka en uge før Årsmødet.

Bliv en del af bestyrelsen
Har du tid og lyst til at være med til at gøre en forskel, så skulle du overveje at blive en del af Nedsatsyn.dks bestyrelse. Vi mødes 5-6 gange om året, hvor vi bla. planlægger foreningens aktiviteter og arrangementer.

Foreningen har gennem årene taget mange initiativer og startet nye ting op, som har været, og er til stor gavn for alle med et nedsat syn og deres pårørende. Der er ingen krav i forhold til arbejdsindsats, alle byder ind med det de kan og har lyst til, det er jo frivilligt arbejde.
Alle medlemmer kan blive medlem af bestyrelsen, også pårørende er meget velkommen.

Valg til bestyrelsen foregår på Årsmødet den 26. januar 2025.
Har du ikke mulighed for at deltage i Årsmødet, er det stadig muligt at stille til valg til bestyrelsen. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte formand Søren Rasmussen på telefon 23366798 eller mail kontakt@nedsatsyn.dk

Tilmeld dig/jer ved at trykke her senest den 19. januar 2025

Rundvisning på Danmarks Jernbanemuseum

Som en del af Årsmødet, er der arrangeret en rundvisning på Danmarks Jernbanemuseum. Museet ligger bag ved Odense Banegård cirka 200 m. fra banegården. Der vil være en times rundvisning, herefter kan museet ses på egen hånd.

Vi går i samlet flok fra Borgernes Hus, gennem banegården, til museet.

Se mere om Danmarks Jernbanemuseum ved at trykke her

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.